Ganløse egnenmed
afslutning i Karen og Freddy’s have, - 7.juni 2008. Freddy
havde taget initiativet til tur på egnen omkring Ganløse, og på
dagen, var vejret det bedst tænkelige, kun en svag brise, høj
blå himmel og en sol der virkelig gav temperaturen et ryk op
mod sydlandske højder, hele 27 grader. Men vi måtte desværre
notere os, at det blev ”et mindre pænt selskab”, der havde
lyst og tid til at deltage i denne Team Vespa tur. Vi var kun i
stand til at mønstre seks deltagere. På mødetidspunktet var følgende
Vespister mødt frem foran Skovlunde S-station: Ole Hyrup
Christensen med sin PX200 med sidevogn, benævnt
"Brumbassen", Ole havde iøvrigt sin hund, Freja, med
som "sidevognspassager”, - Hilmar Pedersen, med sin
cremefarvede Sprint fra 1964 (lige
færdigrestaureret),
Jan, Kenneth, Freddy og Ove. Det
lille "Springvand" på Stationspladsens fliseområde
er lidt morsomt at betragte, det
ligner mere et rørbrud under fliserne, som sender vandet
op i lave kaskader over den konstant våde flisebelægning.
Freddy kunne ikke dy sig for at benytte lejligheden til at få
en ”underscootervask” ved at køre frem og tilbage, hen over
strålerne, så nu tror han måske, at Sprinten er skinnende ren
under neden ! Som
sædvanligt klarede vi
lige ” Vespa og Verdenssituationen” inden køreturen
startede, Jan brugte lidt tid på at rense GS’erens tændrør,
for at kurere nogen motorproblemer, der opstod på vejen fra
Greve til Skovlunde, og vi fik studeret Hilmar´s nylakerede
Sprint og fik lidt af dens historie med flere interessante
detaljer, ligeledes blev vi præsenteret nærmere for Ole’s
hund, - en ældre, sort labrador tæve, der er en meget rolig og
omgængelig ”sidevognspassager”, som uden betænkeligheder,
lader sig spænde fast i sikkerhedssele før hver køretur. Et
fint indslag, der gav et indblik i hvilken betydning det kan
have, at have hund, for en ”sidevogns Vespist”. Lidt
over klokken 14.00 startede vi ud på Ganløse turen med Freddy
som ”Skipper”. Første stop var såmænd blot 1 km ude på
ruten, ved Statoil Tanken i Skovlunde Nordvest, for at Hilmar
kunne få fyldt tanken op. Om det var en tilfældighed eller det
faktisk skyldes rækkefølgen, - at olien blev hældt i tanken
efter benzinpåfyldningen, fandt vi ikke ud af, men få hundrede
meter efter Tanken, begyndte motoren at sætte ud og "døde"
kort efter helt, endda så meget, at det ikke lykkedes at få
"liv" i den på stedet. Hilmar insisterede på, at
dette ikke skulle ødelægge vores tur og bød os, at fortsætte
uden ham. Fra stedet hvor vi stod, havde han "kun" 3½
km hjem og sagde at han sagtens kunne trække Vespa´en. Vi håber
at Hilmar klarede turen uden at "gå ned" selv, og håber
også at se Hilmar som medlem, og som deltager på Team Vespa´s
kommende ture, når Sprinten er blevet køreklar igen, trods den
lidt uheldige introduktion. Første
planlagte stop, blev på Ballerup Kommunes Egnsmuseum,
Pederstrup landsby. Museet er et såkaldt "levende"
museum, og da vi ikke havde planlagt en rundgang, - som ville
betinge en entrebillet på 30,- kr. pr. person, nøjedes vi med
at kigge lidt på omgivelserne. Alligevel fik vi en hyggelig
snak med Inger, som på
alle søndage, er Rundviser på Museet. Der er mange hjælpere
knyttet til museet, - alle er frivillige, hvor lønnen, ene og
alene, ligger i glæden ved bevarelsen af de gamle bondemiljøer,
med bygninger, og med effekter og redskaber, der belyser
fortidens levevis. Der er dog nok også en sidegevinst i form af
et godt socialt samvær, og det er jo ikke at kimse af. Museet
besøges især af mange skoleklasser. Et særligt kuriosum ved
stedets historie er, at Storfyrstinde Olga, datter af Aleksander
III, Zar af Rusland, og Maria Fjordorovna, født Dagmar,
prinsesse af Danmark, boede på gården Knudsminde fra 1930 til
1948. "Olga", der var en habil og anerkendt
kunstmaler, har en permanent udstilling på Pederstrupgaard og
satte desuden sit personlige "fingeraftryk" på hele
områdets kulturliv. Et lidt overset, men interessant museum,
der nok kunne fortjene endnu et besøg. Vi
fortsatte ud mod Hove og Veksø, ad ”rigtige Vespa veje",
med mange snævre sving, der giver mulighed for at ”lægge”
Vespa´en lidt ned for at komme igennem, især Freddy har,
muligvis !, set for meget Moto GP på Eurosport, og Ole gik så
frisk til opgaven, at sidevognens hjulkapsel, der til
forveksling ligner en Frisbee, røg af i farten. Heldigvis fik
Ove samlet den op, og det blev overladt til Freja i sidevognen,
at passe på "Fars sager" under den videre færd. Fra
Veksø var det meningen, at vi skulle have fulgt den korteste
vej over Ganløse til Bastrup Tårnruin, eller som den også
kaldes, Bastrup Borgruin. Men ét eller andet
"smuttede" ved en vejgren, så vi pludselig var kommet
helt ud i ”ukendte” omgivelser, nærmere bestemt Jørlunde.
Freddy måtte have fat i et rigtigt, gammeldags Vejkort, og
sammen med Ole Christensen’s lokalkendskab og Kenneth´s
overblik, lykkedes det os at komme tilbage på rette spor mod
Bastrup igen, omvejen blev bare et ekstra plus, idet vi fik set
endnu flere smukke landskaber og lokaliteter, som ikke fra første
færd var inkluderet i turen. Vespa´erne
og vi, holdt "midtvejspause" på parkeringspladsen ved
Bastrup Tårnruin, og Freddy tilbød at hente Is, hvilket blev
modtaget med alle stemmer for, og da Ole, lidt i sjov, blev
spurgt om Freja også skulle have en Is, var svaret: "Ja !,
- selvfølgelig”. Måske tenderede den efterfølgende
ordveksling til mobning ?, idet spørgsmålet blev udvidet med,
hvilken slags Is Freja foretrak, om det skulle være en grøn -
eller rød sodavandsis, hvilket blev besvaret promte med:
"Freja skal bare have en Is magen til vores". Det blev
så en "storordre" på hele 6 isvafler, hvorefter
Freddy begav sig til den nærliggende bondegård med et
Is-skilt. Her traf han familien og nogle gæster ude i skyggen
omkring kaffebordet, men udsigten til en hurtig indtjening, fik
Is-Mutter til at prioritere forretningen frem for gæsterne og
kaffen. Familien på gården har her etableret en solid -
Nebengeschäft via køkkenvinduet, hvor turister og andet
godtfolk, - som os, kan blive svalet lidt med Isvafler "som
vor mor lavede dem", vaflerne var, ganske enkelt, suveræne
med hånd pisket flødeskum og syltetøj. Freja logrede med
halen, som tegn på, at hun også syntes om isen. Efter
denne excellente, kulinariske oplevelse, ”ulejligede” vi os
med at studere Skov og Naturstyrelsens planche med historiske
informationer, der oplyser at Bastrup Tårnet kan føres tilbage
til Valdemar den Store´s tid i begyndelsen af 1100 tallet, - og
at tårnet var bygget af Frådsten, planchen gjorde os samtidig
lidt klogere på, hvad det er for en slags byggemateriale, vi læste
at tårnets mure havde været mere end 6 meter tykke !. Man
undrer sig over nødvendigheden af et sådan kaliber mur
tykkelse, når bevæbningen på den tid mest bestod af håndvåben
som Sværd, Spyd, Bue og Pil samt Ild og ”et drys
Heksekunst". Vi
var nu klar til turens sidste etape, med "udsigt" til
"sug i maven" på Fægyden. Kørslen mod sydøst, fra
Bastrup Tårnruin, gav endnu en herlig tur ad små snoede veje
over Ganløse mod Farum og Hareskovby. Efter aftale, forlod Ole
og Freja, Teamet i Ganløse, da de bor på de kanter. Ved
Hareskov station gjorde vi et holdt, så Freddy kunne give en
kort briefing om den forventede køreoplevelse på Fægyden, og
gjorde især opmærksom på, at virkningen af ”bølgerne” på
Fægyden først kunne opnås med en fart på ~ 80+ km/t. Vejen
er et snorlige ca. 800 m langt vejstykke uden sideveje, langs et
stendige ind mod Hareskoven, der har fået lov til at følge det
oprindelige terræn, som udgøres af 5 - 6 bakker med en
niveauforskel på ca. 1,5 - 2 m, og som ved god hastighed giver
Rutchebanelignende fornemmelser i maven. Der er vist noget med
nogle hastighedsskilte med ”max” 60 på Fægyden, men hvad gør
man ikke for at få en tur i "Rutsjebanen", - på
offentlig vej. Efter
denne sidste test, rullede vi ind på græsplænen hos Karen og
Freddy, og nød en forfriskning ovenpå alle oplevelserne og
”strabadserne”. Jan og Ove havde desværre aftaler, de
skulle opfylde først på aftenen, og måtte drage videre sydpå
til hhv. Greve og Jersie, allerede efter 3 kvarters forløb, men
vi kunne alle være mere end fuldt tilfredse med det program
Freddy havde ledet os igennem på denne flotte juni sommerdag.
Melding:
Freddy kontaktede Hilmar dagen efter turen, for at spørge til
ham og Vespa´en. Der kom "liv" i Vespa´en igen,
ganske enkelt ved et tændrørsskift. Kære
medlemmer, der ikke var med: I ved ikke hvilke gode oplevelser I
er gået gik glip af, men det er så det, vi har prøvet berette
om. Derfor !, tag med næste gang, hvor en tur passer ind i
jeres planer. Klik på billederne herunder, hvis du vil se forstørrede versioner.
|
