Sommeren 2007 vil blive husket for enorme nedbørsmængder og meget få solskinsdage, så helt frem til få dage før arrangementet skulle finde sted, kunne vi ikke være sikre på at få godt vejr til turen. Det var måske ikke lige frem et Must, at det skulle være solskin, men det ville naturligvis være godt for afviklingen, ikke mindst fordi der så fra Kullen ville være en fin udsigt over vandet til Nordsjælland, og  mulighed for at spise vore madpakker i det fri.

Hvad gør vi i tilfælde af regnvejr. Vi var et par stykker, der havde snakket sammen om evt. forholdsregler, hvis det ikke var vejr til at køre til Sverige, og havde udpeget et par alternative steder vi kunne køre til, såfremt i fald.

Ville der kun komme mandlige deltagere, var det nærliggende Trafik Museet i Helsingør en oplagt mulighed for en oplevelse, hvor vi kunne gå i tørvejr, og hvis der var damer med, som ikke almindeligvis interesserer sig for teknik, så er der Frederiksborg slot, eller Kronborg, begge med rigt udstyrede og smukke sale, - Esrum Kloster & Café eller Louisiana Kunstmuseum i Humlebæk, der også ligger "på vejen", og som ud over, stor og meget varieret kunst, også har et cafeteria der er præget af høj kvalitet.

Det blev lørdag, og vejrguderne viste sig fra deres allerbedste side, så vi kunne koncentrere os om at gennemføre turen til Kullen, og var nu kun spændte på, hvor mange der ville dukke op, - ville vi mon blive mange nok til at køre i flok ?. (Frit efter - og med en venlig tanke til Benny Andersens for rimet : Fuglene flyver i flok, blot de er mange nok).

Mødestedet var på P-pladsen foran Hotel Marina i Vedbæk, og inden vi kørte var vi blevet 6 Vespa´er og 10 deltagere, heraf 4 af "det svage køn", selv om det ofte diskuteres, hvem af de 2 køn det er.

Det er dejligt, at der er nogle af vore koner/kærester/veninder, der vil med ud og køre, dels pynter de op og dels har de en positiv indflydelse på "tonen" der bliver bedre, - eller mildere !, end når der kun er mandlige deltagere. Sådan er det bare.

Deltagerne var: Formanden Hans Sindberg og Lene, Jan og Lidia, Søren og Gitte, Freddy og Karen, Martin Sørensen og Lars O. Nielsen fra Haslev.

Efter lidt hyggesnak og "overtid", kom vi af sted og da vi svingede ind på Færgeterminalen i Helsingør, sluttede Ole Mikkelsen sig til gruppen.

 Formanden havde noget besvær med at gennemføre betalingen af gruppebilletten, da Magnetstriben på hans Visa kort åbenbart er "slidt", så køen til billetlugen voksede støt, og folk begyndte efterhånden at "knurre", men vi var heldigvis de fleste, så alle de utilfredse blev i deres biler.

Der har, over sommeren, været megen snak om mulige nye brobyggerier, og når man betragter afstanden på kun 4 km mellem Helsingør og Helsingborg, så kan det undre, at der ikke for længst står en bro dér

På Helsingborg siden ser det ud som man efter 10 års byggerod i havnen, endelig har færdiggjort vejene omkring færgelejerne, ligesom skiltningen er kommet på plads, hvilket unægtelig gør det lettere at finde i den retning man nu har planlagt, og derfor var vi snart på rette spor i nordgående retning ud af byen, hvor vejen forløber langs det svenske svar på vor danske Bellevue strand. Her var der fyldt med letpåklædte soldyrkere og aktive badende folk i alle aldre.

Vor rute var valgt til at ligge nær kysten, ad små lokale veje gennem hyggelige småbyer med svensk-røde træhuse bag hvide tremmestakitter, velplejede haver fyldte med spraglede blomsterbede og trimmede plæner.

Motorstop.

Vi er nødt til at afsløre, at vi havde et par ufrivillige stop, eller fire, som Gitte og Søren´s netop færdig restaurerede Vespa GL 1962 stod for.

Trods megen ekspertise og erfaring, god vilje og masser af "hænder", blev det ikke endelig fastslået, hvad der var årsagen til at motoren pludselig "døde", hvilket dog hovedsagelig skete ved langsomme omdrejninger. Opmærksomheden kastedes på Tændrøret, som var sprit nyt, og hvis elektroder stadig var lysebrune, om end gnisten var lidt svær at få øje på.

Tændrøret var et gammelt anerkendt fabrikat, men i denne situation kunne produktet altså ikke leve op til fabrikkens eget slogan:

"Gå ej i stå, - brug NGK".

Vi kom hver gang i gang igen, underligt nok, ved blot ved skifte mellem et tændrør som Lars havde med og så Sørens eget.

Et andet firma bruger slogan´et: "Ud og se, med KLG", - eller er det DSB ?.

Kullaberget.

Snart var vi fremme ved opkørslen til selve Kullaberget, med stigninger så voldsomme, at vi et par steder måtte helt ned i 1. gear og fuldt håndtag, lige med undtagelse af  Martin og Ole, der kører på 200 cc´ere, de kunne klare det med halvt håndtag.

Der skal betales entre for at komme ind på det fredede område som også er Naturreservat, og det gør man ved hjælp af en automat til DK/VISA kort, men proceduren er ret indviklet.

Entreen er 40 kr. pr enhed, men for 2-hjulere gælder, at man må køre 2 stk. igennem for det beløb, - og nu kommer det "kringlede".

Er man en gruppe, kan samme Dankort ikke bruges til de næste 2, men der skal bruges et andet Dankort, og sådan fortsat for hver "duo".

OK !, det var så i orden, lige indtil automaten "strejkede" og de to, ellers meget smilende og hjælpsomme unge piger, opgav at få flere forskellige Dankort til at "virke", og derfor lod resten af vor gruppe passere uden om kontrollen.

Forklaringen på den specielle procedure skulle være, at man vil sikre sig, at der kommer lige så mange ud af området, som der er kørt ind.

Betalingen bliver først trukket ved den parallelle udkørsel, hvor der står en tilsvarende automat, og dem der er kommet ind på et bestemt VISA-kort, skal checkes ud på det samme kort.

Safety first,  - som svenskerne siger, når de taler engelsk.

Når svenskerne har valgt at gøre sådan, skyldes det hensynet til sikkerheden i dette farlige område med glatte sten og høje, stejle klipper der indbyder til klatring.

Derfor er det meget forståeligt, at man gerne vil vide, hvor mange der er på området i tilfælde af at en redningsaktion skulle blive iværksat, men systemet "halter", for nogle af os kom, som nævnt, ind uden at blive registreret.

Se senere i teksten, da der også gik kludder i EDB-systemet ved udkørslen.

Frokostpausen venter forude.

På parkeringspladsen, lige neden for selve Kullen, var der masser af biler og sågar 5 danske Nimbus motorcykler, den ene med sidevogn, som viser, at der er andre danskere end os, der har fundet vej til dette skønne sted med den meget anderledes natur.

Fra P-pladsen er der ca. 500 m til det yderste af klippen der rejser sig til en højde på 187 m.o.h.

De af os der ikke havde madpakke med hjemmefra, gik hen for at købe mad og læskedrikke i minicafeteriet neden for Fyret, medens vi andre fortsatte op ad stien det sidste stykke til toppen, hvor vi kunne sidde og nyde vore egne kulinariske herligheder og kaffen, medens vi kikkede ud over det spejlblanke Kattegat mod Nordsjællands kyst.

Jan fik her en god lejlighed til at tage et foto af deltagerne, hvor alle vender front mod kameraet. Se Jan´s vellykkede Top-foto.

Efter en times tid eller halvanden på toppen, var vi blevet is-trængende og satte kursen mod Mølle havn med de mange isboder, hvor der dufter godt af nybagte vafler, både de Belgiske og Svenske.

Vi skulle så passere "kontrolposten" igen, og følge samme procedure som ved indkørslen, altså ét kort pr. 2 "enheder".

Desværre gik der igen "kuk" i automaten allerede ved første indsatte Dankort, idet den simpelthen ikke ville "spytte" plastickortet ud igen.

De samme 2 søde unge piger, som før, forsøgte at låse den indbrudssikrede automat op, men uden held, med det resultat af køen af biler der skulle ud, voksede og voksede.

Til sidst opgav pigerne forehavendet og vinkede en snes fyldte biler forbi. Så hvor Pokker er troværdigheden ved systemet henne ?.

Hvis der ikke står at det er tilladt, - så er det forbudt.

Svenskere er moralsk "korrekte", så det var tydeligt at se, at chaufførerne i

de svensk indregistrerede biler, virkelig havde et problem med at

køre ud, uden at blive check´et og uden at betale. Man snød jo Staten !.

Fingernemme Martin

Efter at pigerne havde bakset med låsen en rum tid, løb de ind til telefonen begge to, for at ringe efter gode råd fra en ekspert i den anden ende.

I mellemtiden var Martin kommet til og ved blot at stikke sin barkede mandfolkenæve ind under automaten, trak han et bundt kvitteringer ud, deriblandt lå det Dankort, som pigerne forgæves havde søgt at få ud.

Godt "gået" Martin, - og tak fra kortets ejermand.

Vort problem var løst og vi forlod stedet, nærmest hovedrystende over anlæggets tvivlsomme funktion, og med tanken om, at det må være et dagligt tilbagevendende problem med "to-hjulerne" og Dankort ?.

Vi kunne nu fortsætte mod Mølle havn og passerede forbi et udsigtspunkt med et flot vue ud over bugten og havnen, som vi var på vej ned til.

På det sidste stykke fik vi en sjælden oplevelse, nemlig at overhale en Ferrari Testa Rosso til 1,5 million kr. og med 450 "Heste" under hjelmen.

Vi havde et stykke tid, kørt bag ved den fine cabriolet bil og ligget og "luret" på en overhalings mulighed og den kom på havneområdet. Det tog kun et øjeblik, så var vi alle forbi, så kom ikke og sig, at Vespa ikke "kan" noget.

Havnepladsen var et mylder af mennesker og køretøjer der lige som vi, føler os tiltrukket af det maritime miljø og de små huse, hvorfra der sælges Iskager og Godis (Svensk Slik).

En del kommer selvfølgelig også for at blive set med deres fede Chopper eller "Amerikaner" bil, - i lækre speedbåde eller sejlere, - og fint nok med det !, Vi kikkede beundrende på, hvad folk bruger deres penge og tid på.

Vi har jo også vore Vespa´er, så vi er vel en del af "billedet".

Sidste pause var i Helsingborg, på den gamle, lidt oversete kongeborg Kronan, der ligger i centrum, med udsigt over by og havn.

Nogen af os tog de mange trapper op til den indre borggård og pustede ud ved tårnkanten, medens vi nød den storslåede udsigt over byens tage og vores mange Vespaer, der stod på pladsen nede foran borgen.                                                                                                                           

Vi var alle fornøjede over turens forløb da vi sagde farvel til hinanden i Vedbæk.                  

FHC