LED forlygte 2

Forsøg på at erstatte den gamle 6V/25W pære med lysdioder!

De af jer som har en ældre Vespa har måske erfaret, at lyset i forlygten ikke altid er så stærkt som man kunne ønske sig. Det kan for eksempel skyldes svage magneter i svinghjulet eller blot langsomme omdrejninger på motoren.

Da bilisters manglende opmærksomhed på os tohjulere kan være årsag til farlige situationer, er kraftigt lys et middel til at forhindre dette.

De fleste af mine bag- og blinklys er allerede erstattet af lysdioder, som bedre tåler rystelserne fra en totaktsmotor og som kan designes til at lyse uanset motoromdrejninger.

Nu er tiden kommet til den største udfordring, forlygten. Den følgende beskrivelse går ud på at undersøge om lysdioder (LED's) er blevet stærke nok til at kunne anvendes i en forlygte. Resultatet er på nuværende tidspunkt ikke særligt praktisk, dels er der ikke taget hensyn til kort/langt lys eller positionslys, dels er det stadigvæk forbundet med kompliceret mekanik og høj pris, men alligevel.

LED_forlygte_1x.JPG (96844 byte) LED_forlygte_2x.JPG (111774 byte) LED_forlygte_3x.JPG (96212 byte)
LED_forlygte_4x.JPG (110133 byte) LED_forlygte_5x.JPG (97962 byte)

Herover ser I konstruktionen som placeres i stedet for pære plus sokkel i min GS150.

Pærens glødetråd erstattes af to kraftige lysdioder som er anbragt på hver side af en lodret aluminiumsplade. Dioderne sidder naturligvis tæt på parabolens fokuspunkt.

En glødepære har en meget dårlig virkningsgrad, højst 10%, så kun 10% af effekten bliver til lys og 90% bliver til varme. Pæren kan tåle den meget høje temperatur (over tusind grader) dette giver anledning til. Lysdioderne kan kun tåle ca 100 grader, derfor skal der en massiv køleplade til at transportere varmen væk, d.v.s ud til luften.
Køleribberne sidder bagved lygteparabolen, men der er ikke meget plads i en GS i lygtehuset, derfor den noget akavet facon!

Da generatoren i de gamle scootere leverer ca. 6V vekselspænding bliver denne først ensrettet i en såkaldt spændingsdobler, til ca 8-20V jævnspænding, afhængig af omdrejningstallet. Denne spænding tilføres en switch-mode regulator som leverer 2,5Ampere stabilt til dioderne (som er seriekoblet). Lysstyrken er således næsten uafhængig af motorens omdrejningstal, og forbruget er konstant 18Watt.

testopstilling_1.JPG (147597 byte) testopstilling_2.JPG (131660 byte)

 Herover ses den midlertidige opstilling jeg anvendte for at sammenligne min LED lygte med en tilsvarende lygte forsynet med den sædvanlige 6V 25/25W BA20 pære.

4V AC         4VAC_6V25W.JPG (36820 byte) 4VAC_18WLED.JPG (68589 byte)
6V 25W                     LED 18W
6V AC         6VAC_6V25W.JPG (47149 byte) 6VAC_18WLED.JPG (75628 byte)
6V 25W                     LED 18W
9V AC        9VAC_6V25W.JPG (66337 byte) 9VAC_18WLED.JPG (76350 byte)
6V 25W                    LED 18W

 4V svarer nogenlunde til tomgang
 6V er nominel spænding
 9V svarer måske til høje omdrejninger

Lyskeglerne på de to lygter er ikke ens. LED lygten har to lyskegler side om side, forårsaget af diodernes placering lidt forbi fokuspunktet.

Konklusionen er, at LED lys har meget bedre lysstyrke, specielt ved lave motoromdrejninger. Sammenligningen er gjort med langt lys - skift til nærlys er ikke forsøgt. Desværre forhindrer den højere pris en større udbredelse på nuværende tidspunkt.

Til sidst lidt om reglerne for lygteføring på en motorcykel under 120Kg:

Batteri er ikke nødvendigt, alligevel kræves positionslys som SKAL være tændt samtidigt med hovedlyset, selvom det overhovedet ikke kan ses i samme lygte!
Nærlyset skal række 30m, fjernlyset 100m.

Jan Haugsted

Home