|
Team Vespa i Nordsjælland - et Kulturhistorisk besøg!
Foråret 2010 har vejrmæssigt været noget af en "gyser", for søndag den 30. maj havde vejrprofeterne spået en noget barsk type forårs vejr med blæst fra sydøst og dagsregn, så der var ikke noget at sige til, at fremmødet til den tur Freddy havde arrangeret til "det Nordsjællandske", var noget behersket, kun 4 Vespister havde fundet vej til startstedet på Lyngby Stationsplads. Men positivt var det, at vi fra start havde tørvejr, og turen langs Øresund er også en god oplevelse i gråvejr med hvide toppe på Øresundsbølgerne. Allerede fra starten i Lyngby blev vi klar over, at 30. maj også var dagen, hvor cykelløbet Sjælsø Rundt rullede af stabelen, idet mange af deltagerne passerede stationspladsen på vej til start – og målgang ved DTU i Lundtofte. Vi regnede ikke med, at vi som sådan skulle indblandes i cykelløbet, men på vor videre færd nord på, op ad Strandvejen, blev det hurtigt klart, at vi havde cyklisterne "imod os", de var på vej syd på med "delvis" politi eskorte, og vi blev, sammen med de øvrige trafikanter i vor kørebane, "myndigt og bestemt" jaget ind til siden til standsning adskillige gange, så cykelrytterne kunne give den "hele armen" uden gener fra den øvrige trafik. Men vi havde jo tiden for os, så det blev taget med godt humør, måske nok med lidt undren over det ret store politiopbud, - nå! men den slags skal man nok ikke filosofere alt for meget over. Bortset fra "cykel stoppene" og en enkelt tankning, tog vi turen til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør i "et hug", og det var skønt at få ordentlig gang i Vespaerne.
Museet er indrettet i de gamle støberihaller, der var en del af det hedengangne Helsingør Skibsværfts, og sandt at sige er bygningerne ikke nogen arkitektonisk "A-ha" – oplevelse, men indendørs er der frisket op med lyse, blå farver og det er ikke til at se, at der engang har været en travl, varm og støjende arbejdsplads for mange mennesker. Nu er hallerne godt besøgt, af teknikinteresserede gæster, således også denne søndag. De fyldigste temaer er Aero – teknik, med flere komplette flyvemaskiner, motortyper, og tidernes mange forsøg på at give "mennesket" de samme luftige egenskaber som fuglene, via svæveplaner, Jet - og propeldrift, til Varmluftballonens og Helikopterens lodrette bevægelsesmønster. Dernæst en stor afdeling med køretøjer, fra de ubekvemme, første hestevognsligningde automobiler, med fremdrift af en lavt ydende motor, bl.a. Hammelvognen fra 1887, - over soldrevne dråbeformede "bobler", til Racerbiler fra den gang "Ruder Konge var knægt". En særlig afdeling omhandler redningskøretøjer med Falck og Zonen som hovedaktører. Transport på skinner i form af tog, er kun repræsenteret i form af et par flotte Modeljernbaneanlæg, som dog vækker opmærksomhed og begejstring hos såvel små som "store" drenge. Museet gjorde for nogle år siden et Scoop, idet de erhvervede det komplette og originale værksted, hvor vor berømte opfinder og fabrikant Ellehammer fremstillede sine opfindelser. De flest forbinder ham med den første danske flyvemaskine, og som opfinderen af den danske Scooter Elleham fra 1904, men han har desuden stået "Fadder" til et væld af andre små og store opfindelser, udført på bestilling. Bemærkelsesværdigt er det også, at der i et hjørne af den store udstillingshal er indrettet et lille "arbejdende" flyrestaurerings værksted, hvor man også kan få en snak med de frivillige hjælpere, der alle er pensionister, og som er i gang med at bygge en replika af det første passagerfly i Danmark, FF 49C fra 1920. Det er måske lige "flot" nok at kalde det for passager fly, for det kunne kun medtage én passager + en postsæk, og så selvfølgelig piloten, men som man siger:"Al begyndelse starter i det små". Ove, der har en erhvervsmæssig fortid som flymekaniker, fik sig en kollegial hyggesnak med en af de frivillige flybyggere, og på spørgsmålet om, hvornår de regner med at blive færdige med projektet, var svaret "måske aldrig", så der kan da ikke blive noget tidspres med hensyn til at få tingene færdige til tiden. Blandt de interessante, udstillede fly, er et tysk militærfly fra 2. verdenskrig, det er blevet bjerget til et nyt "museums liv" i forbindelse med, at Øresundsbroen blev bygget. Flyet er udstillet i den tilstand, det blev fundet på bunden af Øresund, og det lange ophold i vandet har sat sit umiskendelige præg på, hvor meget der er tilbage af det oprindelige Blohm & Voss BV 138 fly. Flyets motorer er også et helt kapitel for sig, to-takts diesel motorer med to krumtapper og stempler der går mod hinanden. Virkemåden var virkelig noget, der gav anledning til spekulative sonderinger. Også Ellehammers stjernemotor blev studeret, men måske kom vi ikke helt til forståelse af den nøjagtige virkemåde. Faktisk havde vi svært ved at "se", hvordan motoren fik tilført sit brændstof.
Vi blev rigtig glade da vi endelig fandt en enkelt Vespa 150 Super fra 1956, placeret blandt en Heinkel, en gammel "Nimmerdreng", en "Harley", en BSA med sidevogn og en Belgisk FN motorcykel, samt 6 -7 knallerter fra 50 – 60 érne, hvor der stadig "manglede" Jan´s første knallert, som var en Disella med krankmotor og direkte rulletræk, nærmeste tilsvarende, var en Wooler. Det er tydeligt, at museet ikke "satser" på 2 hjulede motorkøretøjer, for de stod i en noget dunkel udstillingshal med en enkelt kviksølvlampe højt oppe under loftet. Efter ca. 1½ times nostalgiske oplevelser blandt disse industri-kulturelle genstande, begyndte maverne at rumle fælt, og vi fik madpakkerne frem og indtog frokosten og termokaffen med en Heinkel, Vespa Super 1956 og en Harley . fantastisk udsigt til eksempler på flyvningens historiske udvikling hængende over vore hoveder, i stålwirer fra loftet. Næste punkt på "Turordenen" var Gurre slotsruin, og den korte tur dertil gik delvis igennem et landskab, hvor man sine steder kan føle sig hensat til "et Guldalder landskab", men samtidig kørte vi også på rigtig gode, snoede Vespa- veje. Gurre "Slot" er mildest talt noget nedslidt, kun de nederste 3 - 4 meter af murværket er bevaret, men med Slottets alder taget i betragtning, - de ældste dele er ca. 800 år gamle, er det fantastisk, at så stor en del af det stadig holder stand mod vind og vejr. Stedet har sin plads i Danmarkshistorien, idet det var her Valdemar Atterdag døde i 1575. Sagnet fortæller, at han holdt så meget af Gurre, at han med et vist overmod har udtalt, at han godt ville give afkald på Himmeriget, hvis han blot fik lov at beholde Gurre.
Som et personligt minde, kunne Freddy berette, at han i forbindelse med aftjening af civil værnepligt i den nærliggende Gribskov lejren i 1965, bl. a. havde deltaget i et vigtigt (?) samfundsnyttigt projekt, der bestod i at anlægge en grussti fra parkeringspladsen til ruinen og at bygge en træbro over Gurre "River", en bro, som for at forhindre folk i at falde i Å´en, havde rækværk i begge sider, men Freddy mente ikke, at den nuværende bro, der forbinder "flodens" 2 bredder, var resterne af "nægterbroen", da den ikke er nær så "flot" og bred, som den han var med til at konstruere. Vi måtte give Freddy ret, der er ikke meget stads ved den nuværende, primitive overgang, men som det fremgår af billedet, klarede den dog belastningsprøven. Efter besøget på Danmarks Tekniske Museum, havde regnen desværre taget fat, og efter Gurre stoppet, taget til i styrke, så den smukke tur fra Gurre til Hareskoven via Tikøb, Nøddebo, Hillerød, Hammersholdt, Ll. Sverige, Farum og ad den gamle "bakke - dal" vej, Fægyden, blev ikke den oplevelse strækningen faktisk fortjener. Derfor blev det en noget koncentreret kørsel, uden voldsom megen tid til at skue ud over de store vidder. Regnen kunne dog ikke stoppe den herlige duft fra Rapsmarkerne, de nyudsprungne Bøgetræer og skovbundens muld.
Vi undgik dog de helt voldsomme regnskyl, og ankom til Freddy’s bopæl nogenlunde tørskoede. Her havde Freddy, som sin sædvanlige service, udlagt brædder til at stille Vespaernes støtteben på, så støttebenenes "sko" ikke sank ned i græsplænen. Det er ikke mange steder vi møder denne type "5 stjernet service". Vi blev budt indenfor, hvor Karen diskede op med dejlig varm kaffe og hjemmebag. Samtalen fandt vej gennem dages oplevelser og Vespasnakken blev der heldigvis også plads til, men sluttelig måtte vi dog erkende, at nu var det tid at køre hjemad. Trods en noget våd og blæsende dag, havde vi en god dag med spændende tekniske og kulturelle indslag og et passende antal kørte kilometre i sadlen på vore Vespaer. Tak til Freddy, som turens "Skipper" og vært for en god tur, og til Karen, for et godt traktement. Deltagerne var Hans, Jan, Freddy og Ove. De to sidstnævnte står for fotos og referat. |
||||||||||||||||||||
