Roskilde Fjord rundt 2011

   - med lidt ekstra fokus på nogle af de specielle oplevelser på turen

Søndag d. 7.august startede årets, sædvanligvis smukkeste tur, Roskilde fjord rundt fra Hedehusenes gamle Mejeri. I denne sommer har vi været udsat for et meget varieret og meget hurtigt skiftende vejr, og dagene op til denne søndag var ingen undtagelse, solskin, regn, solskin, sådan havde det skiftet fra den ene dag til den anden. Søndag for en måned siden faldt der 130 mm regn på 2 timer, hvilket gav oversvømmede kældre og lukkede veje under broer. Det regnede også denne søndag, dog kun lidt snuskregn, men vejrudsigten lovede hurtig opklaring, så det var bare med at komme hjemmefra og se lyst på tingene.

På vej til Hedelykke Mejeri, ville jeg lige standse et kort øjeblik ved Hedehusenes Kirke, der ligger midt i byen, for med egne øjne at se Danmarks ældste Runesten, Kallerup stenen, fra år 800 e. K. Inden jeg læste om den, troede jeg, at Jellingestenene var de ældste, men det er de altså ikke, de er omkring 150 år yngre. Så ved man det.

nr. 1.jpg (218254 byte) nr. 2.jpg (199213 byte)
Kallerupstenen. Runesten fra år 800 e. K. Gershøj kro kl. 10.30. Jan, Lene og Hans

Turen fra Hedelykke Mejeri startede i let regn, men allerede efter en halv time, - da vi var nået til Gershøj Kro, var solen brudt igennem, og den blev fremme resten af dagen. Det smukke landskab op gennem halvøen Hornsherred, er beskrevet i flere af tidligere års turbeskrivelser og er uforandret lige smukt, så her skal kun omtales det, vi oplevede specielt på denne tur.

Jan havde påtaget sig at være turens "Skipper" og havde valgt at køre på sin PX, udstyret med et Pinasco 177 cc. tun sæt, og havde netop suppleret med en Lydpotte, som er beregnet til dette sæt. Jan oplyser, at det "spiller" godt sammen, og at han kan mærke ekstra kræfter med tunlydpotten. Undertegnede kan bekræfte, at lyden i hvert fald ikke "fejler" noget, den er blød og dyb uden at være højlydt. Lydpotten var, som nævnt, netop blevet monteret og det gik bare stille og roligt derud af, men Jan syntes dog, at der var nogle vibrationer, som ikke havde været der tidligere, så det var noget, han var meget opmærksom på.

nr. 3.jpg (284139 byte) nr.4.jpg (270892 byte)
Her ved Jægerspris Slot møder vi Bent og Kristian. Jan fixer den løse bolt, der holder Lydpotten.

Der var truffet en forhåndsaftale om, at vi skulle møde Bent og Kristian ved Jægerspris slot, og da vi stod der og havde hilst på hinanden, kontrollerede Jan lige sin Vespa og fandt, at bolten der holder lydpotten fast til motorophænget, havde skruet sig 25 mm ud, så den næsten rørte bagdækket. Vibrationerne stammede sandsynligvis fra den løse lydpotte. Det, at bolten kunne skrue sig selv ud, undrede vi os meget over, ikke mindst Jan, der kunne forsikre, at der var anvendt ikke kun 1, men 2 sikringsskiver under bolthovedet. Jan fik værktøjsposen frem og spændte bolten fast, og så var han klar til at fortsætte som "Skipper".

Vi nærmede os frokosttid, og skulle aftale et godt sted, hvor vi kunne indtage vore hjemmesmurte madpakker, så et forslag om at benytte den nærliggende Julianehøj som "frokoststed", faldt i god jord. Som sagt, så gjort, - og snart sad vi i græsset på højen og kunne nyde vore medbragte "Klemmer", det velplejede anlæg og den smukke udsigt ud over landskabet.

nr. 6.jpg (958168 byte) nr.5.jpg (201094 byte)
Julianehøj har fået "fint" besøg Alléen fra landevejen op til Julianehøj med Infotavle.
nr. 7.jpg (553301 byte)
På rad og række : Hans og Lene Sindberg, Bent Nielsen, Kristian O. Petersen, Jan Haugsted og Freddy H. Christensen

Julianehøj, der i folkemunde kaldes "Kongehøjen", er oprindelig en Jættestue fra Bronzealderen, som flere kongelige personer og andre betydningsfulde folk har interesseret sig for - og ændret på, flere gange. Gravhøjen blev åbnet første gang i 1770 og dens nuværende fremtræden stammer fra 1984.og er et forsøg på at føre udseendet tilbage til den oprindelige romantiske, franskinspirerede havestil i 1800 tallet.

nr. 8.jpg (72770 byte)  "Kulturpas", - afløseren for Stokkemærket.

I en lille stålboks med klap, er der et "kontorstempel" til fri afbenyttelse, således at folk kan bevise, at de har været på stedet.

Turen fortsatte mod Kulhuse, hvor vi i ventetiden på næste færgeafgang, kunne bevidne, at det kolde og blæsende danske sommervejr ikke behøver at være en hindring for at folk tager en dukkert i bølgerne. Jeg ved ikke om det kan være noget af en forklaring, men den friske "Havfrue" var altså Svensker.

nr. 9.jpg (286306 byte) nr. 10.jpg (180965 byte)
"Havfrue" i bølger med havskum ved Kulhuse færgeleje. Færgen kæmper bravt med stærk strøm og sidevind.
nr. 11.jpg (527855 byte) nr. 12.jpg (146794 byte)
Lidt søgang var der da. Deltagerne ankommer til Hanne og Rolf´s velholdte have

I Sølager tog Rolf i mod sine gæster og førte os gennem Hundesteds hyggelige villakvarterer, hvor mange af husene og haverne bærer præg af at ligge i et Maritimt miljø. Vel fremme i haven, havde Hanne dækket fint op med stort Kaffebord og lavet både en Chokolade lagkage og en Abrikos lagkage, Småkager og smurte Boller. Det var bare "MUMS", og der manglede ikke noget.

Som noget nyt og til ære for vore kvindelige læsere, tænkte referenten, at det måske kunne være sjovt at medtage en "instruktion" som ikke drejer sig om Vespa teknik, så her kommer opskriften på Hannes meget lækre Abrikos lagkage, og husk, at mænd med hang til søde sager, må godt lege med..

nr. 13.jpg (114489 byte) nr. 14.jpg (219906 byte)
VELBEKOMME!! Den smager himmelsk, så vær forberedt på, at maven bliver mæt før øjnene.

Ingredienser: 1 pakke lagkagebunde, ½ l. piskefløde, Abrikosmarmelade, 1 Abrikos (Blomme eller sødt Æble), fint hakkede Hasselnødder og evt. Krymmel eller anden kagepynt.

Flødeskummet piskes og iblandes Abrikosmarmelade efter behag. Bundende smøres med et tyndt lag marmelade og lægges sammen. Flødeskummet smøres ud over toppen og siderne og kagen færdiggøres med lidt pynt på toppen og her er det kun fantasien der sætter grænsen.

Efter et par timers hyggeligt samvær var det tid til at sige mange tak til Hanne og Rolf for den store gæstfrihed og det overdådige kaffe og kagebord vi endnu engang kunne nyde godt af, i deres have i Lynæs. Sluttelig måtte vi dog også sige farvel og tak for denne gang og sætte kursen mod vore egne "himmelstrøg".

For dem der skulle i retning af Roskilde, blev det til et lille smut ind til landsbyen Gundsølille, hvor Storkereden på Gartnerens skorsten, i år kunne levere 3 flyvefærdige Storkeunger, men der var desværre ingen "hjemme" i reden, da vi kom forbi.

Trods det halvdårlige startvejr fik vi en dejlig dag ud af det.

Tak til Hans og Lene samt Hanne for fotos, samt Ove for redigering. Tekst og foto FHC