Roskilde Havn

torsdag d. 24.april 2008

Team Vespa forårstur fra Hedelykke Mejeri til ”Youngtimer træf” på Roskilde Havn.

Vespisterne  Finn Bech, Hugo Nordskov og Mathias, Jan Petersen, Jan Haugsted, Else Marie og Ulrik, , Kenneth, Hans og Ove var på den smukke forårsaften mødt op med hele otte Vespaer til denne lille hyggelige tur med besøg på ”Youngtimer træffet”

( Youngtimer biler = alle biler, af alle mærker,  produceret i perioden 1960-1983 ifølge www.youngtimer.dk )  på Roskilde Havn, rigtig flot fremmøde. Hugo Nordskov havde taget sit barnebarn Mathias med på bagsædet , Mathias er allerede meget Vespa interesseret, og håber at kunne overtage  Gran Lux’en, når Hugo engang langt ude i fremtiden ikke har lyst til at bruge Vespaen mere. Så måske har vi et kommende nyt Team Vespa medlem på banen her. Efter besigtigelse og gode diskussioner om Vespaerne’s tekniske særheder og problemer og andre interessante emner var det tid at begive os videre til aftenens tur mål, nemlig parkeringspladsen ved Vikingeskibsmuseet på Roskilde Havn.

Parkeringspladsen er  hver torsdag aften gennem sommerhalvåret mødested for Roskilde områdets ”nyere” veteranbiler. Mødet finder sted fra 19-21 og vi ankom lidt tidligt og var lige ved at tro, at det blev en tynd omgang med hensyn til fremmødte køretøjer. Udover vore 8 Vespaer  syntes kun een flot restaureret Volvo Amazon, at have fundet vej til denne aftens ”samling”, men vi blev beroliget af Amazonens ejer, der var overbevist om, at det var et spørgsmål om tid før det væltede ind med med flotte ”youngtimere”. Og vi må virkelig give ham ret, i løbet af kort tid rullede det ene flotte køretøj efter det andet ind på parkeringspladsen, og det blev bare ved og ved medens vi var på Roskilde Havn. Vi 10 Vespister måtte for en kort tid til dels overgive os, og næsten udelukkende lade interessen samle sig om de mange spændende og smukt restaurerede biler. Jo, der blev beundret og drømt om fremtidige ejerskaber af de mange forskellige mærker og  modeller, bl.a. E-typer med mange cylindre, Porsche’r i mange årgange og versioner, og en Singer (ikke symaskinen) fra ca. 1952 med et kryptisk  ”EL” gear markeret på gearknoppen, udover 1. 2. 3. og reverse (bakgear). Forklaring: ”EL” gear’et er med typisk britisk sans for pudsige detaljer et ”Emergency Low” gear, altså et lavere gear end første gear, beregnet til startgear på de meget stejle bakker, ifølge ejeren.

Tovholdere for dette torsdags ”møde” på Roskilde Havn er bl.a. folkene bag hjemmesiden ”youngtimer.dk” der også har lignende ”møder” i Næstved, Helsingør og Fredericia på agendaen.

Som  aftenen hurtigt skred frem og dagslyset svandt var det desværre tid at vende næsen hjemad igen for os Vespister,  men vi var blevet en god oplevelse rigere i selskab med de mange ”veteran/ youngtimer” entusiaster i Roskilde.                                     Ove.

 Klik på billederne herunder, hvis du vil se forstørrede versioner.

DSCN0305.JPG (123516 byte) DSCN0311.JPG (107954 byte) DSCN0312.JPG (92896 byte)
Starten fra Hedehusene Vi blev 8 scootere Ankommet til Roskilde Havn
     
DSCN0319.JPG (101435 byte) DSCN0321.JPG (113041 byte) Pict0007.jpg (122968 byte)
 Efterhånden kom flere dejlige klassiske biler Her kigger vi på de 12 cylindre i Jaguar'en En anden Jaguar E type
Pict0013.jpg (121418 byte)
Porsche cabriolet
home