|
Rundt
i Vanløse på en forårsaften.
Onsdag d. 7.
april var en af de lune forårsdage, og meget passende var det
også datoen for Team Vespa’s første aftentur i 2010.
Mødestedet var Vanløse Torv, og det milde vejrlig havde
heldigvis lokket ca. 10 % af medlemmerne til Vanløse Torv, og
meget positivt også nogle af vore nye medlemmer, i alt blev vi
11 deltagere, Anders, Frank, Freddy, Hilmar, Hans, Poul,
Kenneth, Jan, Jesper, Ove og Finn, der stødte til i den
"Italian Bike Store", vi besøgte sidst på turen.

Mødested Vanløse Torv
På torvet var
der forholdsvis god interesse for vore Vespaer, og flere af os måtte
"i ilden" og prøve at besvare de "intilligente"
spørgsmål, som nogen af de forbipasserende stillede os, men vi fik
samtidigt også et kort indblik i livet med Vespaen gennem tiden, en havde
haft en Gran Sport og blev helt rørstrømsk, da vi kunne berette, at flere
af os stadig ejer og kører GS’ere fra 50’erne og 60’erne. Også
spindesiden viste pæn interesse for vore klassiske scootere, og Freddy fik
en god lang snak med en de kvindelige eks- Vespakørere.
Men vi skulle jo
også have rørt Vespaerne lidt, og Ove havde på forhånd planlagt en kort
smuttur i Vanløse, med indlagte stop flere steder, Starten fra Torvet blev
dog forsinket en smule, idet Frank’s GL havde besluttet sig for helt at
nægte at starte, Ove prøvede godt nok med et skub torvet rundt, men det
skete der ikke noget ved, ud over at Ove mistede pusten, og så var der ikke
andet at gøre, end at skrue tændrøret ud og få det tørret lidt, og det
var som sædvanligt det, der skulle til, for at få en klassisk Vespa i
gang.
 |
 |
| Stop
ved Damhussøen |
Pludselig
blev turen "Svanemærket" |
 |
 |
| Et
knækket koblingskabel enroute skaber masser af "arbejde". |
Turen
gik først langs Damhussøen til Damhuskiosken, hvor der var
mulighed for at få lidt at spise for de sultne, men alle var
tilsyneladende mætte, så det gik hurtigt videre mod Italien
Bike Store på Ålekistevej, der for ganske nyligt er begyndt
forhandle store og små Vespaer, men vi skulle dog ikke nå helt
til Ålekistevej, før der viste sig et teknisk problem, et
knækket koblingskabel på Frank’s GL’er, og som en
selvfølge havde vor nykonstituerede formand Kenneth et reserve
koblingskabel med, efter lidt "slid" med at få kablet
udskiftet, gik det videre mod Italian Bike Store, men allerede
inden vi nåede helt derhen, var den gal igen med
koblingskablet, det var jo skiftet på "feltfod" , og
derfor med det forhåndenværende værktøj, så kabelstoppet
ved koblingsarmen var ikke blevet spændt tilstrækkeligt, og
var skredet lidt. Men da "slutdestinationen", Ove’s
Garage, kun var "et par stenkast" borte, besluttede
Frank sig for at trække direkte derhen, og vente på at vi
andre dukkede op.
 |
 |
| På
besøg hos "Italian Bike Store" |
 |
 |
| "spidsen"
af en MP3 |
|
"Italian
Bike Store" er blevet udstillingsvindue for den nye Vespa
importør, PM Danmark a/s, der har adresse på Rugvænget i
Taastrup, men ikke har nogen form for "Showroom" der,
så ved en henvendelse til PM i Taastrup blev vi henvist til
Italian Bike Store på Ålekistevej, der efter aftale åbnede
dørene specielt for os efter lukketid, det var Ketty, der tog
imod, og Finn mødte os ligeledes i forretningen, han havde
fået snakket lidt med Ketty, før vi kom, så hun var klar over
hvem og hvad vi var for nogen gæve gutter, måske var det
medvirkende til, at vi blev modtaget med stor venlighed. Nu er
det ikke lige Vespaerne, der har hovedrollen i
udstillingsvinduerne, da det for det meste er Moto Guzzi,
Laverda og andet italiensk isenkram, der fylder de store
showroom, men et antal Vespaer var der også udstillet, bl.a. en
GTS 300 og en MP3, og med prisnedsættelserne på
modelprogrammet, var der en vis interesse for de forskellige
Vespa modeller.

Afslutning i Ove’s
garage.
Efter
en god halv times "studier" af de nye Vespaer, rullede
vi den sidste lille bid vej til Ove’s garage, hvor aftenturen
blev afsluttet med nogle "spande" kaffe og lidt blødt
brød, og hvor Frank fik "efterjusteret" sit
koblingskabel.
Som det skulle vise
sig, en kort men"begivenhedsrig" tur i Vanløse,
heldigvis med rigtig god Team Vespa stemning hele vejen igennem.
Ref. Ove.
|